Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Stikkelsbær – Se det spire

Stikkelsbær

image

Stikkesbærene i vores have er klar omkring St. Hans og i år pga det meget varme forår, måske endda lidt før. Stikkelsbær er et vigtigt bær i den engelske havekultur (goose berry), men er i mine øjne et glemt bær i de danske haver. Det er en stor skam, for den har en for vores breddegrader sjælden eksotisk smag. Stikkelsbær er tilmed svære at få fat på i butikkerne, og når de endelig er der, så er de ikke billige. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man anskaffer sig en busk til haven. De tager hverken meget plads, eller kræver særlige forhold for at give et godt udbytte. I vores have har vi kun en enkelt busk, men den leverer rigeligt til en husholdning på tre i et helt år, som elsker stikkelsbærtærte, og stikkelsbærmarmelade. Ja, sidste år leverede den lille busk ikke mindre end knap 6 kilo bær!

DSCF3864
Nyudsprungen stikkelsbærbusk sidst i marts.

Stikkelsbær er også supernemme at passe. De skal helst ikke gødes ret meget, og slet ikke tidligt og sent på sæsonen, så angribes de meget let af sygdom. Da buskene sætter bær på 2.års og ældre grene, skal de heller ikke beskæres ret ofte. Vi udtynder busken, for at der kan komme luft og lys til frugter og for at nedsætte risikoen for sygdomsangreb og holder os ellers til en ”foryngelsesbeskæring” i ny og næ, hvor vi fjerner nogle få gamle grene helt nede ved jorden.

Hold øje med gode opskrifter med stikkelsbær her på bloggen i løbet af juni :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *