Bønner

bønnerBønner er sjove at dyrke fordi mange sorter vokser så utrolig meget i løbet af en sæson, og så giver de et fantastisk udbytte. Det er ikke for ingenting, at der findes udtryk som “lang som en bønnestage” eller bare tænk på eventyret om Hans og bønne-stagen. Nogle bønnerranker kan blive flere meter høje, og har man børn og vil man have lidt sjov ud af bønnerstagerne også, så kan man lave et  skelet til en tipi af fx lange grene fra haven, som bønnerne kan vokse op ad. Holder man en åbning fri, så får man sidst på sommeren en lille wigwam, så der kan bruges som hule.

bønner 4

Bønner er en af de sidste ting der skal sås i køkkenhaven. Det skal de, fordi bønner skal sås i varm jord, hvis de skal spire (ca. 14-16 C). Jeg forspirer altid bønner i drivhuset. Det betyder, at man kan få ca et par ugers forspring i forhold til, hvis man sår direkte på voksepladsen. Det er selve spiringen, der er temperaturkritisk, ikke om der skulle komme nogle kølige dage efter spiringen, så har man ikke drivhus, så kan man også med fordel forspire inden døre, og blot have planetrene i vindueskarmen en lille uge. Meget længere kan man dog ikke have bønner indendøre, for de vokser virkelig hurtigt og bliver lange og ranglede på rekordtid.

bønner 2

I år har jeg plantet en håndfuld forskellige bønner:

  • Pralbønner
  • Bolottibønner
  • Haricoverts
  • Edamamebønner

 

Især sidstnævnt er jeg meget spændt på. Både udbyttet men også om de faktisk smager som dem, man kender fra fx sushirestauranter.

bønner 3

I dag er vores bønner kommet ud på friland, og nu er der bare at vente til engang sidst i sommerferien, hvor man begynder at kunne tage den første høst. Plukker man løbende bønner, så vil der hele tiden dannes nye blomster og nye bønner, og med lidt held kan man derfor være så godt som selvforsynende til hen mod starten af oktober.

Som en sidegevinst, så sætter mange bønnearter også smukke blomster undervejs og nogle af sorterne har også meget bemærkelsesværdige og dekorative bælge (- det gælder ikke mindst bolottibønnerne).

 

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *