Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Pæoner – Se det spire

Pæoner

20160516_162343

Når pæonerne blomstrer, skal vi være hjemme, for større glæde end at se dem blomstre findes ikke, når man er haveejer. Pæonerne er, sammen med roserne, havens dronning. Dette er her haveåret kulminerer! Vi har et tætpakket pæonbed på små 10 meter og det er en overdådighed, når de hvert år i juni blomstrer. Og pga af det fine vejre i maj, så er det lige nu dette vidunder udfolder sig :-)

IMG_0107

Det tager kun to-tre uger, så er hele festen forbi, men i den periode må man  ud og kigge og dufte mange gange i løbet af en dag. Glæden er så kort, at man ikke når at blive træt i øjnene, selvom vores pæonbed også er lidt af en farveeksplosion.

20160522_183141

Pæonerne er desuden så sejlivede, at det er er imponerende. Det er den perfekte plante i en have, hvor man ikke ønsker at bruge al for meget tid på at passe og pleje, for når en pæon først er plantet, så skal der faktisk ikke gøres noget som helst. Pæoner kan man finde som eneste overlevende fra fortiden i gamle haver. De kan stå i græs til halsen og blomstre overvældende alligevel.

20160531_200944

Tidligere på ugen nævnte en af mine kollegaer, at hun har pæoner, men at de ikke vil blomstre. Hun overvejer derfor at flytte dem til et andet sted i haven. Her er et par gode råd:

  • Pæoner – og bonderoser – skal bare plantes lige under jordoverfladen for at blomstre, højst 3–4 cm jord over kronen. Det gælder for både nyindkøbte og gamle pæoner.
  • Pæoner, man allerede har i haven, kan sagtens flyttes. Det rigtige tidspunkt at gøre dette på er i sidst i august og først i september: Det kan være, at det giver et hul i blomstringen i en enkelt sommer, men det er det hele. Desuden skal man sørge for at forynge pæonen ved at dele den (så får man også flere planter:-), når man flytter den, med tre til fem øjenskud på hver rodklump. Deling virker nemlig foryngende. En rod, der flyttes uden deling, kan blive “forskrækket” og ikke bruge krudt på at blomstre i flere år. Rent praktisk gøres ved at dele rodknolden med en spade.
  • Pæoner kan i øvrigt bedst lide svær, men veldrænet jord, og hvis man har det, behøver de heller ikke gødning, nogensinde. Er det en mulighed, så plant gerne pæoner i et forhøjet bed, eller på en svagt hældende skråning.

 

20160601_162857

DSCF2838

DSCF2837

DSCF3931
Så ydmyg ser pæonen ud midt i marts. Men har man først set den spire og siden blomstre, så ved man, at det er værd at vente.

DSCF2002

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *