Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Jordbærdessert – Se det spire

Jordbærdessert

image

Jordbærsæsonen er lang og god i år. I vores have bugner højbedet bogstavelig talt, og da man trods alt ikke kan spise jordbær med fløde hver aften, så har jeg kigget lidt i gamle opskrifter og faldt så over denne 20 år gamle opskrift, som jeg havde glemt alt om. Ren nostalgi, men mums, hvor den dog var skøn at få genopfrisket. Og opfrisket, det er lige hvad man bliver. De søde jordbær og den friske appelsin er en fantastisk kombination. Desserten tager kun ganske kort tid at tilberede og skal den bruges til gæster, så kan det meste forberedes på forhånd (undtaget toppingen).

Til 6 personer:

  • 500 g jordbær
  • 85 g sukker
  • 1/2 dl appelsinsaft
  • 2½ dl piskefløde
  • 2½ dl creme fraiche 18%
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. reven appelsinskal

 

Rens og skyl jordbærene og skær dem derefter i skiver. Husk at tage lidt fra til pynt. Jordbærene lægges i 6 portionsglas. Sukker og appelsinsaft fordeles ligeligt over bærene.

Fløden piskes og vendes med creme fraiche, sukker og vanilje. Flødeblandingen fordeles over jordbærene og tilsidst pyntes med jordbærskiver. Velbekommen :-)

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *