Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Sommercocktail med stikkelsbærsaft – Se det spire

Sommercocktail med stikkelsbærsaft

image

Findes der noget bedre her i ferietiden end en drink i eftermiddagssolen (- bortset fra en drink og gode snacks)?

Hos os er det en fast tradition, at man i ferien mødes sidst på eftermiddagen og drikker drinks. Det kan være med eller uden alkohol, men det er hyggeligt på denne tid af dagen lige at samles inden aftensmaden skal sættes i gang og planlægge, hvordan sommeraftenen skal bruges. Skal vi hygge os i haven, tage en tur ud og bade eller er det en cykeltur med is til dessert, der skal stiles imod?
Jeg har tidligere delt opskrifter på drinks med jordbær og rabarber. Sæsonen er nu kommet til stikkelsbær. De syrlige og lidt parfurmerede stikkelsbær går godt i spænd med den rene smag i gin.

image

Det skal man bruge til to:

  •  1 dl sukker
  • 100 g stikkelsbær
  • 1 dl Gin
  • Citronsaft efter smag
  • Danskvand

 

Bland stikkelsbær og sukker i en kasserolle. Kog blandingen igennem i 5 minutter, til alt sukkeret er opløst og bærene er begyndet at flække. Kom stikkelsbærrene i en blender (eller brug en stavblender). Blend til en ensartet konsistens. Hæld pureen i en finmasket sigte, så saften løber fra. Lad pureen køle helt af.

Hæld isterninger i de afkølede glas, og bland i hvert glas 2-3 spsk. stikkelsbærpure, 5 cl gin og 1 spsk. citronsaft og fyld op med danskvand efter smag.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *