Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Tomater fra bunden – Se det spire

Tomater fra bunden

growth ripe tomatoHar man et drivhus må man næsten også have mindst et par tomatplanter, og her er vi på vores matrikel ingen undtagelse. Tomatens store succes hos os skyldes til dels, at dyrkning af tomater er lige præcis svært nok til at være sjovt, uden at være så vanskeligt, at det mislykkes totalt, men naturligvis også, at den bare smager SÅ meget bedre, når den er hjemmedyrket.

I april, maj og juni kan købe udplantningsplanter af tomat rigtig mange steder. Jeg synes dog at det er meget sjovere at lave egne planter blandt andet fordi man på den måde kan vælge nogle mere ualmindelige sorter, men også fordi det er en stor glæde at se det lille bitte tomatfrø (de er virkelig små), i løbet af en sæson udvikle sig til en stor, trivelig plante. Og så får man i bonus også ret mange planter for en meget beskeden pris. I en pose frø til 25-40 kr kan der være ofte være frø nok til 12-18 planter. Når man først er godt i gang med egenavlen af tomater kan man endda begynde at bytte planter med ligesindede. Jeg har således hvert år de hyggeligste timer sammen med en mor til en af min søns legekammerater. Vi snakker allerede i januar om årets selvsåningsprojekter, og udveksler i forårsmånederne flittigt små nye planter. På den måde kan man godt få gang i en hel del forskellige sorter.

 

Kom godt i gang

Tomatfrø kan sås fra midten af februar ved stuetemperatur, så det er nu, man skal i gang, hvis man vil stå for egen tomatproduktion sommeren igennem. Hvis man sår så tidligt skal man helst kunne give småplanterne kunstlys, da de ellers kan blive ranglede. Hvis man ikke giver kunstlys bør man vente til midt i marts med at så frøene. En forudsætning for, at dette kan lade sig gøre er desuden, at man har plads til at holde planterne indendøre indtil de kan komme i drivhus eller måske helt ud på friland. I begge tilfælde må planterne ikke rykkes ud, før nattetemperaturen holder sig over ca. 5 C og jordtemperaturen omkring 15 C, da væksten ellers går i stå. Vi har en dejlig havestue, der er helårsopvarmet, og som byder på rigtig gode muligheder for at forspire alverdens sager.

tomatfrø

I år har jeg forsøgt mig med fem forskellige sorter. Nogle nye og andre gamle kendinge. De nye har jeg købt via www.fugleberggaard.dk som har et meget stor sortiment, også af økologiske frø, som jeg sværger til, hvis muligt.

 

  • Sweet baby – er vores absolutte favorit. Den er på programmet år efter år. Dejlig sød snack-tomat
  • Money Maker – er en traditionel tomat, der kan bruges til lidt af det hele (salater, varme retter)
  • Dadeltomat cherry roma – cherrytomat, den er ny, så jeg må afvente smag og udbytte
  • Principe Borghese – klassisk italiensk blommetomat
  • Pierces Pride – stor tomat. Den har jeg ikke prøvet før, så det bliver spændende!

 

tomatklase

Det er vigtigt, at man ikke bruger for næringsrig jord til de små frø (det gælder i øvrigt for al forspiring af frø!). På de fleste planteskoler kan man derfor på denne årstid købe ugødet såmuld (så- og priklemuld), som er perfekt til formålet. De små frø sås én ad gangen i hver deres lille potte eller hul i en spirebakke, hvis man har sådan en. Herefter anbringes de varmt, om muligt over en radiator, indtil de spirer. Når frøene spirer, er en spirekasse med plastlåg fint eller alternativt kan man bruge en klar plasticpose lagt løst over de små potter. Herefter skal de små planter helst stå lidt køligere men også så lyst som muligt, så flyt dem til 18 graders stuetemperatur i et vindue uden radiator. Fra nu af handler det om, at de ikke må tørre ud, men heller ikke drukne i vand – og så have så meget lys som overhovedet muligt.

zinkbakker
Små spirer flyttet til køligere forhold og i zinkbakken

 

Når der er kommet flotte kimblade og et enkelt sæt rigtige blade på de små spirer, pottes hele potten op i almindelig en urtepotte fyldt med rigtig jord og gror videre. Jeg bruger plastikpotter, da jeg erfaringsmæssigt ved, at der bliver brug for endnu en ompotning senere på foråret, inden planterne ender på deres endelige voksested. Jeg har desuden nogle fantastiske zinkbakker, som er lavet efter mål og købt hos Zinkbakken. Bakkerne gør det muligt at vande selv mange små potter på en gang og sådan at de får vand nedefra.

tomatplanter til at give væk
Tomatplanter klar til at flytte hjemmefra

 

DSCF2721
Sådan ser drivhuset forhåbentlig ud om nogle måneder

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *