Tid til Dorothealiljer

DSCF3712

Det pibler op med vintergækker, erantis og også Dorothealiljer i vores have lige nu, og især de sidstnævnte er meget yndefulde, synes jeg. I gamle haver ser man tit hele små hvide tæpper af denne skønne forårsbebuder, og personligt kigger jeg i lige nu næsten dagligt med misundelse ind i en have, i nabolaget, hvor hundredevis hvis ikke tusindevis af Dorothealiljer står smukt. Jeg drømmer om engang selv at have et næsten hvidt tæppe af Dorothealiljer i baghaven, men det har dog foreløbig lidt lange udsigter. Man må glæde sig over det man har, og i mit tilfælde er det bare et par små tuer.

DSCF3327

Dorthealiljen kan til forveksling godt ligne vintergækken lidt, men kigger man nærmere, ser man at farver og størrelse er anderledes. Dorothealiljerne er meget skarpere i farverne og kronbladene er lange og sammenvokset til en stor, yndefuld klokke. Vintergækken derimod har 3 kronblade sammenvokset til en klokke og de 3 blade siddende udenpå, lidt ligesom et skørt. Også bladene er anderledes på Dorothealiljen, da de nærmest er skinnende mørkegrønne.

DSCF3339
Vintergækker

Dorothealiljen kan være lidt vanskelig at dyrke, især hvis man kun har adgang til købeløg, da løgene er langsomme eller slet ikke kommer i gang, hvis de tørrer ud. Derfor er den bedste måde at få Dorothealiljer i haven, at kende en god haveven, som vil dele ud af sin Dorothealilje-beholdning. Spørg venligt, om du må få en lille klump, når sæsonen er slut (efter afblomstring). Klumpen kan deles og plantes i din egen have og forhåbentlig blive til en pæn bestand. Vi har selv fået et par grupper på denne måde, først gennem en sød haveven og dernæst har vi delt liljerne over tid. Dorothealiljer trives i øvrigt bedst i lidt fugtig jord, så de er fx fremragende i surbundsbeddet eller andre steder i haven, hvor der ikke bliver alt for tørt om sommeren.

DSCF3319

DSCF3325


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *