Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Insektbo eller insekthotel – Se det spire

Insektbo eller insekthotel

insektbo 2Sidste søndag gik vi en tur i Bernstoffsparken, som ikke ligger så langt fra hvor vi bor. Det er altid en hyggelig park at besøge, for der er både slot, en pæn prydhave og også mere “vilde” områder. Men det mest spændende er, set med mine øjne, det lille område med væksthus og tilhørende frugthave.

Selvom det jo ikke just er højsæson for hverken væksthusplanter eller frugthaven,  gik vi igennem området alligevel, og det lønnede sig. For vi stødte på dette interessante insektbo eller insekthotel, som vi straks fik planer om at lave en mindre kopi af i egen have i løbet af foråret.

InsektboMen hvorfor egentlig bygge et insektbo? Det skal man fordi insekterne en vigtig del af fødekæden for havens fugle. Insekter er også både sjove og flotte at kigge på. Og hvis man har frugttræer i haven, er det desuden vigtigt at tiltrække insekter, der kan bestøve blomsterne, så der efterfølgende kommer mange frugter og bær på træerne. Ideen med et insektbo eller et insekthotel er altså at hjælpe insekter til at finde indlogering i haven, så at sige. Jo mere forskelligartet “værelser” man kan tilbyde, jo flere forskellige arter vil  tjekke ind på hotellet – det kan være bænkebidere, sommerfugle, mariehøns, humlebier og mange andre. Der er altså rigtig mange gode grunde til at opsætte et insekthotel i haven!

Som man kan se på billede af det 5 stjernede insekthotel i Bernstoffsparken, så skal et insekthotel udformes som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan  bo i. Materialerne kan være kogler, potteskår, ødelagte kurve, småsten, gammel fiberdug, jute og frøstande, som er på vej ud. Materialerne skaber hulrum og giver gemmesteder, andre ædes og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som insektlarverne kan forpuppe sig i. Der må der gerne være fugtigt på værelserne, for så trives de fleste gæsterne godt. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Der skal nok følge en opdatering, når vi har fået vores lokale insekthotel bygget :-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *