Haven i april

20160429_201305

Med aprils start er vi nu kommet til den tid på året, hvor os der elsker haven, kan bruge alle døgnets lyse timer derude og alligevel ikke blive færdig. Det er derfor nu, at man som haveejere må prioritere, hvilke opgaver der skal løses, hvilke man gerne vil løse, men som ikke er livsvigtige, og hvilke, der kan springes over eller vente (måske helt til næste år. Selvom det er et hårdt valg at træffe ;-)).

Er man som jeg tilhænger af det hjemmedyrkede og glædes ved at se ting spire og gro, så er det lige nu i april at alle sejls skal sættes, hvis man senere på sæsonen vil belønnes med egne spændende og smagfulde grøntsager. Med andre ord – det er nu køkkenhaven skal tage form. Skal der graves kompost eller anden form for jordforbedring ned, så er det i starten af april dette skal gøres, og når jordtemperaturen meget snart når over 6-8 C, så kan man også begynde at så de første frilandsplanter.

DSCF2831

Når alt det er sagt, så er også det først og fremmest nu, man skal glæde sig over alle de mange gode, lyser og forhåbentlig solskinsfyldte dage, man skal tilbringe udendørs det næste halve år. Glæde sig over blomstrende frugttræer, gule påskeliljer, blå skilla,  de første tulipaner og udsigten til forårets mange fri- og helligdage. Det er nu, man skal tage en god kop kaffe med ud og finde en lun plet i haven, og glædes over alt det, der er at kigge på i haven lige nu :-)

IMAG0690

Mine planer i haven for april er:

  • At lægge de forspirrede kartofler (læse mere her)
  • Så persillerod, grønkål, rødbeder og gulerødder i køkkenhaven, når jorden er mere end 8-10 C varm
  • De sidste grøntsager, som skal forspires indendørs, som fx majs, squash og bønner skal sættes i gang
  • Græsset skal slås første gang, så maskinen skal lige tjekkes
  • Roserne skal klippes og gødes (læs mere her)
  • Surbundsplanterne (rhododendron og hortensia) skal gødes og hortensiaerne skal også klippes
  • Klippe sommerfuglebusken ned til 30-40 cm over jorden for en flot blomstring til sommer
  • Klippe lavendlerne ned
  • Male de hvide havemøbler. Malerarbejdet udendørs kan komme i gang, når temperaturen holder sig over ca. 8 C
  • Vaske og oliere træterrassen
  • spise den første søndagsfrokost udendørs :-)

 

DSCF3764

 

 

 

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *