Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Beskæring af roser – Se det spire

Beskæring af roser

pilgrim

Beskæring af roser, hvorfor, hvornår og hvordan, var de første år som haveejer noget, som jeg var meget usikker på. Jeg havde set og hørt både min mor og mormor tale med entusiasme om denne mystiske kunst, så jeg havde virkelig næsten præstationsangst, da jeg første gang kastede mig ud i det. Og der har da også været et par svipsere undervejs, men alt i alt, så er det til at få overblik over. Man skal jo huske på, at beskæring ikke er en naturlov, men noget vi mennesker har fundet på!

Formålet er først og fremmest at bevare rosens sundhed: beskæringen sikrer, at der hele tiden vokser nye, sunde skud frem, og der dermed komme et flot blomsterflor.

Hvornår: I marts måned er det en fordel at foretage en udtynding af klatreroser og slyngroser, da de er nemmest at overskue før der for alvor kommer en stor bladmasse. Nogle af de ældste og udtjente grene fjernes helt nede ved jorden.

Alle andre roser skal man først beskære, når faren for hård frost er drevet over, da de nye skud ellers kan blive ødelagt. Før i tiden sagde man gerne, at man skulle et par uger ind i april, men som klimaet er for tiden, så har jeg kastet mig ud i det her i påskeugen. Jeg tror ikke, at vi får længere perioder med frost i år.

Hvordan På mange måder er beskæringen enkel, man skal skære ned til et nyt skud på grenen, som vender i den retning, man ønsker skuddet skal udvikle sig i. Det vil som regel være et udadvendt skud. Man skal klippe et rent snit lige over skuddet og gerne med en lille vinkel fra vandret, så regnvand mm kan løbe af den lille flade, der bliver dannet. Her kan eller samle sig vand, og råd udvikle sig.

DSCF3724

DSCF3623
Før beskæring
DSCF3625
Efter beskæring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilken højde man skærer i afhænger af, hvad man ønsker. Klipper man lavt kommer der få, men store blomster, klipper man højere, kommer der flere blomster. Så nu er det bare at vente på at solen og varmen for alvor får fat og dermed sommerens komme :-)

DSCF0380

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *