Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 265

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 265

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 265

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 265

Dyr i haven

kaniner to

Næst efter is og kager, så er det, der hurtigst kan samle en flok børn, dyr. Og det er uanset om det er en fugleunge, en kanin eller en spændende snegl. En af fornøjelserne ved at være haveejer er netop, at man få et lidt tættere kendskab til naturen, også selvom det bare er en villahave, man er den lykkelige ejer af. Jeg glæder mig året rundt over buske, blomster og træer, der vokser, men haven gemmer også på et rigt dyreliv. Der er selvfølgelig de dyr, der naturligt findes i haven, som fugle, egern og insekter og hvis man er heldig, pindsvin, men haven er også et godt sted at have små tamme dyr, især hvis man har børn. Det giver børnene en god forståelse af, at dyr er noget, man skal passe, og være god ved, og samtidig er det meget mere praktisk at have dyr udendørs end indendørs (minde oprydning og rengøring).

DSC00814Mulighederne er mange, hvis man vil have dyr i haven. Høns er både nyttige og sjove, kaniner er bløde og hyggelige, skildpadder er eksotiske og en pony vil være eventyrlig, hvis man bor på landet. Vi har kun erfaring med kaniner i vores have. Til gengæld har vi haft kaniner i små ti år, og det har vi haft virkelig meget fornøjelse af. De er altid et hit, når der er gæster med børn, og også for voksne er de sjove at kigge på. Vores kaninbur og tilhørende løbegård har altid stået sådan, at vi også om vinteren hele tiden kan følge med i, hvad der foregår derude. Den allerbedste oplevelse vi har haft, var den sommer, hvor vi kom hjem fra ferie, og vi fandt kaninburet med 5 nye små beboere. Vi havde troet, at vi havde fået to hunner fire måender tidligere. Det havde vi tydeligvist ikke :-). Det blev en rigtig hyggelig sommer, hvor vi hver dag fulgte med i de små nye kaniners udvikling.

DSC01185

Lige et godt råd inden  anskaffelse af et kæledyr til haven. Det er min erfaring, at det er vigtigt at gøre sig klart, at man som voksen har det overordnede ansvar. Man hverken kan eller skal regne med at et barn selv kan sørge for kæledyret (måske, når det er blevet ældre end 12 år?). Derfor skal man selv søge for at dyret får mad og vand, får renset pelsen, at buret bliver renset mm. Børn er i den sammenhæng bare hjælpere. Når det er sagt, så er der kun sjove ting at sige om dyr i haven :-)

kaniner

For pasning og pleje af kaniner vil jeg henvise til bøger om emnet, men jeg kan kort berette, at vores kaniner har haft et godt bur, hvor der var læ for vind og regn, og de har ligeledes haft adgang til en stor (2×5 m) løbegård, hvor de også har kunne grave huler. I løbegården har der også været plads til både græs, grene og en kalksten, som kaninerne bruger flittigt til at slibe tænderne på (kaniner er gnavere, og deres tænder vokser hele dyrets liv. Derfor skal tænderne slibes).

DSC00806

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399