Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sedetspire.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Drivhuset – Se det spire

Drivhuset

drivhus udefra

Drivhuset har gennem tiderne været anvendt til dyrkning af eksotiske planter og, hvis de kan opvarmes, til vinteropbevaring af citrustræer og andre sarte vækster. Det kølige klima i Danmark har også skabt en lang tradition for at avle druer, tomater og agurker i drivhuset, og drivhuse bruges til såning og forspiring af grøntsager og sommerblomster, og til stiklingeformering af planter og blomster. Drivhuset opfylder idag også for mange mennesker en drøm om et afslappende og hyggeligt opholdsrum, der kan forlænge udendørssæsonen.

Vi har et ganske almindeligt byggemarkedsdrivhus på ca. 11 m2. Det er indrettet med bede vendt mod syd og fliser på gulvet for resten. Efter drivhuset var etableret, gravede vi jord ud, hvor fliserne skulle ligge og lavede højbede til jordområderne, således at ståhøjden i huset blev ca. 15 cm højere. Drivhuset bruges derfor mest, som det er tænkt – til at dyrke planter i. Vi har dog også fået plads til en lille bænk og et klapbord.

DSCF2721

Et drivhuset er en stor fornøjelse, men allerstørst er fornøjelsen først på foråret, når solen får fat, men det alligevel er for køligt, at sidde i haven. Vi har tradition for, at den allerførste forårssøndag (det er tit i midten af marts), så bages denne lækre æbletærte, som indtages på bænken i drivhuset.

Senere på foråret er drivhuset et rart sted at sidde i skumringen, da der er varmt og længe efter solen er væk. Midt på sommeren kan det være et godt læ-sted for insekter hen på aftenen, og da vi bor ret tæt på en mose, så er drivhuset om sommeren også ofte hjemsted for tudser og frøer, der holder voldsomt meget af det våde og fugtige klima.

Drivhuset bliver hos os primært brugt til dyrkning af agurker og tomater. Desuden står der fast to vinstokke og en rabarberplante i drivhuset og ikke mindst en række krydderurter, som ikke vil kunne overvintre ude tag over hovedet. Det gælder fransk estragon, salvie og rosmarin. Rabarberplanten er ca. en måned foran de øvrige frilandsrabarberplanter, som vi har i haven, hvilket giver os de første sprøde rabarber til rødgrød, rabarbergrød og rabarbertærte allerede sidst i april.